ForsideOm UU Haderslev
Haderslev Kommune    
Ungevejledning Specialvejledning Uddannelse Projekter

EGU og EGU plus

EGU-erhvervsgrunduddannelse er for unge under 30 år, der har mod på at starte på en praktisk uddannelse, men ikke er parate til at begynde på en ordinær erhvervsuddannelse.

Haderslev Ungdomsskoles Uddannelsesafdeling er ansvarlig for kommunens Erhvervsgrunduddannelse.

  • Du skal bo i Haderslev Kommune.
  • Du skal have overstået skolepligten for at starte på Erhvervsgrunduddannelsen.
  • Du skal henvises af din UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning), og derefter beslutter ungdomsskolen, om du kan begynde i EGU-klassen eller på EGU+. Du er ikke automatisk garanteret plads.
  • Du skal være åben for at leve som ung under uddannelse, dvs. kun få penge og meget praktik.

Det er meget vigtigt, at du er indstillet på meget praktik, hvor du kun får skoleydelse eller lærlingeløn (5500-8500 kr pr måned før skattetræk)
Det er også meget vigtigt, at du er indstillet på at tage de praktikpladser vi kan finde, eller selv finde en !

Hos ungdomskolen tilbydes uddannelsen i to former
 
EGU-klassen - for elever op til ca. 18 år. Ansøgningsfrist 15. marts for næste skoleår.På første år går man i en EGU-klasse samtidig med at man er i praktik i flere dage om ugen. På andet år skifter man mellem fuldtids praktik og fuldtids skoleophold på erhvervsskoler efter individuel aftale. Der er tæt vejledning hele vejen.

EGU-klassen er i Haderslev Ungdomsskoles heltidsundervisning, som er et et alternativt uddannelsestilbud med mulighed for at afslutte med folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og engelsk.
I EGU-klassen er der et begrænset antal prøvefag på FSA- og FS10-niveau: Dansk matematik og engelsk. Eleverne kan efter individuel vurdering fritages for prøve i et eller flere af fagene. Du får altså ikke en fuld 10.-klasseseksamen. Nogle elever tager slet ikke eksamen.
 
EGU+ for unge over ca 18 år.
Optag af elever flere gange årligt.
Hele uddannelsen skifter mellem måneders fuldtids praktik og ugers fuldtids skoleophold på ungdomsskolen og erhvervsskoler efter individuel aftale. Der er tæt vejledning hele vejen. Du skal deltage i obligatorisk fyraftensundervisning, men højst én gang om ugen.

Ansøgningsprocedure
Al ansøgning om plads på EGU skal ske gennem UU-Haderslev, tlf. 74347925 eller gå ind på find din vejleder , hvor du kan kontakte din vejleder direkte.
Der er visitation til EGU, og det betyder, at man ikke automatisk har en plads, når man har søgt gennem UU.
Sådan gør du
1.Du skal til samtale med din UU-vejleder, hvor I sammen finder ud af, at EGU kunne være noget for dig.
2.Du og din UU-vejleder kommer til samtale med EGU-vejlederen på Haderslev Ungdomsskole.
3.Din UU-vejleder og du laver ansøgnings-skema til EGU / EGU+. Der skal vedlægges en opdateret uddannelsesplan. UU-vejlederen skal sende den til Haderslev Ungdomsskole.
4.Din og andres ansøgninger behandles af EGU's visitations-udvalg. Der bliver holdt møde flere gange om året. Visitations-udvalget afgør, om du får en EGU-plads.
Til sidst får du svaret ja eller nej.

Det er vigtigt at komme sammen med sin vejleder FØR man ansøger.
Hele uddannelsen skifter mellem måneders fuldtids praktik og ugers fuldtids skoleophold på ungdomsskolen.

Ønsker du mere information henvend dig til din UU-vejleder eller se mere her:
Haderslev Ungdomsskole
http://www.egu.dk


Uddannelse Links vejledning   Kontakt os
10. klasse og EUD 10
Ungdomsuddannelser
Haderslev Ungdomsskole
STU - særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
Forældreguide på Facebook
Forældrepjece/Brochure for Parents in Different Languages
Uddannelsesguiden.dk
Studievalg
Evejledning
Links til praktik/jobs
Jobcenter
Ud i verden
Optagelse.dk
SU
  Åbningstider
Svarbrev til UU
Auf Deutsch
In English
Personale
Find os på kort
Facebook
Find din vejleder
Sitemap
Læs siden højt
Print

Sitet er opdateret:
4/6 2019